På denne side finder du lidt af hvert:
Køb og salg
Vedligehold - og produktinformation
Download Screensaver med smakkebilleder
 

Til toppen

16` Klegodjolle til salg

 Båden sælges som opklædt skrog med spanter og dæksbjælker samt bundbrædder.Ror og rorbeslag er klar til montering. Høvlet og  pløjet grandæk medfølger. Båden er velbygget og har meget fine linier og plankeforløb.Priside: 25.000,- men kom med et bud så vi kan få vand under kølen på denne båd.

Yderligere oplysninger ved Olav på telefon 6092 6679 

Vedligehold og produktinformation

Sejltrim     Tjæring af tovværk     Undgå stift tovværk     Plante-tovværk     Trætjære     Linolie

Til toppen

Sejltrim

Det er en god ide at have sejlet så langt nede i båden som skødepunktet tillader, da det gør båden mindre rank og får den til at ligge roligere i søen.  Yderligere giver det den fordel at man ikke lukker luft ud under sejlet. Ulempen er at man enten sidder på dørken for at kigge ud under sejlet eller at man sidder på ringdækket for at kigge forbi sejlet. Liselinen, der holder forliget ind til masten må ikke være strammere end at man kan have en knytnæve imellem sejl og mast. I tilfælde af skader på riggen i hårdt vejr er det meget vanskeligt at få sejlet ned, hvis liselinen er for stram.
Bliver man overrasket af en voldsom byge på åbent vand kan man sejle på "kællingen" (hurtigrebning) dvs.: Sprydstagen tages ud og den øverste trekant svinges over på bagsiden af sejlet.  Det kræver at man har en kællingeline som   går fra det øverste hjørne af agterliget til det nederste.(Kællinge-linen kan også bruges   til flagsnor).
Det er vigtigt at den løse trekant bliver svunget over på bagsiden, da det er forsiden der trækker og her kal vinden kunne passere frit.  På samme måde vil personer der sidder foran sejlet ødelægge suget på forsiden.
Ved placeringen af topsejlspunktet er det en fordel at gøre det på bagbords side.  Når man sejler styrbords halse og har retten på sin side kan man sætte topsejlet til læ under sejlads uden at skulle gå af vejen for andre sejlbåde.
Til artiklens top

Tjæring af tovværk

Hampe-tovværk skal efterses hvert efterår.  Hvis det mangler tjære på overfladen skal det påsmøres opvarmet (70 grader) tjære med en pensel.  Det er vigtigt at tovværket er knastørt inden påsmøring.
Tjæren må ikke koge og det skal være 100% ren trætjære.  Linolie er strengt forbudt da det indeholder enzymer der får hampen til at rådne.
Det er vigtigt at man åbner kordelleme og lugter til midten af tovværket.  Hvis det har en jordslået og ikke tjærelugt skal man overveje at skifte.  Da kommer tjæren for sent  Dette arbejde er efterårsarbejde, da tjæren har godt af at bruge hele vinteren på at tørre.
Til artiklens top

Til toppen

Undgå stift Tovværk

Der klages ofte over stift håndslået tovværk på skødeme.  Det undgår man ved at bruge en traditionel rotation af tovværket. Et reb starter f.eks. sin tid som vant eller stag.  Efter 2-3 sejlsæsoner bliver det udskiftet med nyt og rykker ned på faldets plads.  Igen efter et par år er tovværket nu smidigt og velegnet til skøde.  Her kan man så bruge tovværket til det knækker.  Til sidst kan man bruge stumperne til at surre med, eller lave fendere.
Når man bruger dette system er det vigtigt at have en så enkel rig som muligt og tovværket skal have en standardlængde, der går til de fleste positioner.  Det vil også være den rigtige måde at gøre det på da en fisker havde rigeligt at se til med fiskeredskabeme.
Til artiklens top

Til toppen

Plante-tovværk.  De forskellige typer , den rette vedligehold og anvendelse

Hamp      Manillahamp     Sisal     Kokos     Bomuld     Polypropylen     Hør

Der er mange der har brugt megen energi på at restaurere eller bygge båd, og så kniber det med at holde gejsten oppe, når man når til tovværket.  Med moderne tovværk, blokke og frølår mister man følelsen af hvordan båden har sejlet.  Det er synd og skam, da det er tovværket og ikke båden man har i hænderne, når dan sejler.

Hampen er den stærkeste plantefiber og blev importeret fra Rusland, Ungarn, Italien og Sydfrankrig. Den tjæres for det meste. Selvom den ved tjæring mister 20% af sin styrke opnår den en betragtelig forlængelse af sin levetid.  Utjæret hamp holder 2-3 sæsoner. Jens Kusk Jensen forfatter til "Praktisk håndbog  i sømandskab” påstår at tjæret hamp kan holde i op til 18 år.
Hampen kan tåle at hænge ude hele sejlsæsonen. Det er vigtigt at den hænger, og en gammel tommelfingerregel siger: der skal være en knytnæves bredde mellem dækket og kvejlet.  Det er vigtigt at kvejlet hænger i en pæn rund O-form.  Et kvejl med tampen slået om midten så det danner et 8-tal (kinker) vil altid "fiske", når man tager det ud.
Disse opkvejlingsregler gælder for alt plante-tovværk og ikke kun for hamp.
I vinterhalvåret skal alt plantetovværk hænge frit, tørt og koldt f.eks. på et loft.
Til artiklens top

Manilahamp kom til Danmark efter 1. verdenskrig.  På det tidspunkt benævnte man alle plantefibre som hamp, men manilahamp har intet at gøre med hamp, da den kommer fra taverne fra bananplanteblade.  (”Manila" kommer fra udskibningshavnen).  Det var væsentligt billigere end hamp, men også af en meget ringere styrke. levetiden er 1-3 sejlsæsoner eller til skidtet knækker.  Det bruges til fald og skøder.
Til artiklens top

Sisal havde sit indtog med selvbinderen.  Det bruges som genbrugstovværk på positioner, hvor det ikke er en katastrofe, hvis det knækker, f.eks. som skøde. Plantefiberen  er Agave  fra  Sydamerika. Levetiden  er 1-2 sejlsæsoner  eller indtil skidtet knækker.  Nyt sisaltov kan kendes på at det stadigvæk har en lyserød farve, som tager af med tiden.  Farven kommer af petroleum som man bruger til at skille fiberen fra barken.  Der er også tilsat musegift, så lad være med at bide i tovet.
Til artiklens top

Kokos (græstov).  Til forskel fra de andre plantefibre kan kokos tåle både at hænge tørt og være helt neddykket i vand.  Det er velegnet til slæbetov, da der i tilfælde af brud ikke er noget tilbageslag.  Til fortøjninger er det også meget velegnet, man skal bare sørge for, i tilfælde af at en del af tovet rører vandet, at flytte rundt med det, da tovet vil rådne i overgangen mellem vand og luft.
Plantefiberen er "hår" fra kokosnødder.  Kokos-tovværk giver ingen forvarsel om, hvornår det knækker.  Hvis man har glemt det et fugtigt sted, som  f.eks. bunden af en sejlpose, eller tovet er blevet overstrukket, er det nu man skal lave fendere af det.
Til artiklens top

Bomuld kommer som tovværk sammen med bomuldssejlene efter 1. verdenskrig.  Bomulds-tovværk hører luksus yachterne til da det er meget blødt for hænderne, men til gengæld kun har en levetid på højest een sæson.  Det er med bomuldstovværket at, det fænomen opstår hvor man lægger tovet i en spiral på dækket.  Når det alligevel skal skiftes når sæsonen slutter, gør det ikke så meget, at det ikke kommer op at hænge.
Til artiklens top

Polypropylen kendt som kunsthamp eller den blå Roblon kommer i 50'eme og 60'eme og overtager hampens plads.  Kunsthampen kræver ingen vedligehold og den er billig i indkøb.  Blødheden i tovet opstår, når fabrikanterne slår tovværket blødt sammen, for at lette splejsningen.  Det har den gene at tovværket ikke holder så længe og bliver meget elastisk.  Polypropylen nedbrydes af sollyset og efter hver sæson har den halveret sin styrke.  Startstyrken er dog den dobbelte af naturhamp.  Det er lidt paradoksalt at bruge (look-a-like) kunsthamp i båden da en fisker uden tvivl ville vælge den blå Roblon.
Til artiklens top

Hør bliver oftest solgt under navnet hamp fra hampefabrikker. Det er ikke sandt, da der ikke er nogen tovværksfabrikker der er i besiddelse af hampe-spindemaskiner. I gamle dage blev rebslageren hængt for at blande hør eller blår i tovværket.
Hør bruges som utjæret tovværk på fald og skøder 1-2 sejlsæsoner.  Det kan ikke betale sig at tjære den.  Fiberen er meget kortere og finere end hamp, men er dog langt mere råd-modstandsdygtig end bomuld.

Føromtalte Jens Kusk Jensen regner ikke bomuldssejl. Det hører lystbåde til. De er godt nok tættere, men som brugssejl er hør eller hampedug det eneste rigtige - anno 1920.
Til artiklens top

Til toppen

Materialet om tovværk, sejltrim mv. er uddrag af artikler fra Ringkøbing Smakkelaugs medlemsblad Smakkebladet, forfattet af Mikkel Hollmann

Om Træ Tjære.

Trætjære er et værdifuldt biprodukt ved fremstilling af trækul. Det er bl.a. harpiksen, der er ”svedt ud”. Trætjæren indeholder mange af træets naturlige svampedræbende stoffer fra kerneveddet. Trætjæren bærer hovedansvaret for, at de mange gamle nordiske træbygninger, f.eks. stavkirker med flis-tag er velbevarede gennem mange hundrede år. Trætjære må endelig ikke forveksles med den meget giftige stenkulstjære. Trætjære bruges også til veterinært brug samt til psoriasisbehandling.
Alt høvlet eller uhøvlet træværk kan behandles med trætjære
Træet skal være tørt :  15 – 20 %, som ved enhver anden maleropgave.
Tjæren påføres med en kraftig naturhårspensel – arbejd tjæren godt ind i træet.
Tjæren kan evt. opvarmes til 40 – 60 °C over kogeplade hvis f. eks vejret er køligt.
Arbejdet går altid lettest i varmt vejr med lun tjære !
Det er bedre at fordele behandlingen på to lag, med f. eks. en eller to ugers interval, end at tjære med ét tykt lag. Tørretiden er normalt  3 – 7  dage afhængig af temperaturen.
Trætjæren kan udmærket ”fortyndes” med linolie i forholdet 1:1 . (Opvarm til 40 °C og rør op, hvis det klumper.) Farverne f.eks. oxydrød, oxydbrun, oxydgul og chromoxydgrøn kan tilsættes. ( 1 del tjære - 1 del koldpresset linolie - 1 del farve).
Nogle trætjæretyper kan dog være vanskelige at blande med linolie ! 
Kilde: www.linolie.dk
Til artiklens top

Om Linolie.

Linolie fremstilles af frøene fra oliehør-planten. En blomstrende hør-mark er om formiddagen  blå - over middag taber den dagens blomster og bliver grøn. Det gentager sig hver dag i blomster tiden.
Pressemetoder:
Koldpresning.
 Ved koldpresning opvarmes frøene ikke nævneværdigt under presningen - olieudbyttet bliver ikke så stort - højst. 15 -25 % af frøvægten, men olien bliver lys og tynd og af høj kvalitet.  
Varmpresning
Varmpresning sker ved meget højere temperatur og der frigives mere olie - olien bliver til gengæld tykkere, mørkere  og ikke af så god kvalitet.  Metoden kan kombineres med ekstraktion idet presseresterne udvaskes  med benzin eller lignende opløsningsmiddel, der "flytter" olien væk fra hørfrøkagerne.
Den ekstraherede eller varmpressede vare indeholder en del stoffer, der kan harskne, den er noget mere tyktflydende, trænger ikke så godt ind i træet, og den mørkere farve kræver mere pigmenttilsætning for at dæmpe oliens egenfarve.
Det er typisk en varmpresset eller ekstraheret vare man kan købe i byggemarkeder. (sødlig vammel lugt).
 
Linolie til maling  
 Baggrunden for linoliens brug til maling, gennem århundreder er, at de små molekyler først trænger ind imellem træets ved, derefter hærder bl.a. linolensyren op til et fast stof (Linoxyn) ved binding til iltmolekyler. Under hærdningen udvider olien sig 18 - 20 %.  Udvidelsen har den fordel - at træets porer lukker til.  Hvis man har tilført en overflade for meget linolie, så der dannes skind udenpå træet kan man ofte se rynker på overfladen, på grund af denne udvidelse.
Linolien stivner ved ca. - 27°C.
Linoliens hærdning kræver en temperatur på 15 - 20 grader , tilstedeværelse af ilt, samt ultraviolet lys.
Tørretid. (Uden tilsætning af Sikkativ.)
Linolie hærder meget meget langsomt i mørke. Processen fremskyndes af ultraviolet lys samt varme. Her ses et par kurver fra Peter Halds gamle bog : ”Maleriets teknik”.  Angivelsen i procent er linoliens vægtforøgelse under hærdningen.
Kilde: www.linolie.dk
Til artiklens top

Til artiklens top

Til toppen

Gratis Screensaver

Om kort tid vil her ligge et link til en screensaver med smakkebilleder.

Til toppen

Siden opdateret den 16-04-07