Danmarks største bådebyggerværksted.

Sådan skrev man i Ringkøbing Amts Dagblad lørdag 21. april 1990. Der stod også ”13 mænd bygger deres egen lille jolle til fjorden”. Sådan blev det omtalt da den første serie på 5 Klegodjoller var ved tage form i det iskolde maskinhus ude på Holmsland.

Bjarne "Løvstrup" fra det første byggehold



 

To år tidligere kunne man i samme blad, under overskriften: ”Vil bevare de gamle bådebyggertraditioner” læse om ideen bag projektet, nemlig at rekonstruere en lokal bådtype sammen med mennesker som havde lyst til at bygge sin egen båd under vejledning.

 Ideen var faktisk en videreudvikling af ”Projekt Åben havbåd”, hvor kopien af den lokale havbåd, også kaldet Houvigbåden, blev igangsat og bygget som et undervisningsforløb i Ringkøbing Kommunale Ungdomsskole. Da Iver Dam, som båden kom til at hedde, blev søsat i 1985, stod vi tilbage med et klart indtryk af en stor interesse for med egne hænder at bygge sig en båd. Og det var ikke kun unge, også voksne viste interesse, derefter fremkom tanken at starte et nyt hold bådebyggere for både unge og voksne som et forsøgsprojekt under Ungdomsskolen.

Selvom der straks kom to far/søn tilmeldinger var der midlertidig ikke tilstrækkeligt mange tilmeldte til at holdet kunne startes i Ungdomsskole-regi. Så det første jollehold blev gennemført på helt private betingelser.

De sidste hektiske dage før søsætningen af hold 2 i 1994

Nu nærmer det sig tidspunktet for søsætning af hold 3

De to næste hold på henholdsvis 7 og 4 Klegod-joller blev dog afviklet under AOF.

 

 Her ses den legendariske Iver Dam ved søsætningen af havbåden i 1985.

Ivar Dam, fotograferet ved søsætningen i 1985

 

Kontakt Hjemmesidesnedkeren® med kommentarer, ideer og materiale du vil bidrage med                     Siden opdateret den 16-04-07